​Fyldninger og rodbehandling​

Alt efter situationen vil vi præsentere dig for forskellige muligheder for, hvordan din tand kan repareres, alt efter behov og økonomi.​

Fyldninger

Når der konstateres et hul (caries) i en tand, hvis tanden knækker eller en gammel fyldning løsnes og falder ud, er det nødvendigt at bygge den op igen. Så er der forskellige fyldningsmaterialer at vælge mellem.

Plast er et meget holdbart og stærkt materiale, og kan i rigtig mange tilfælde anvendes til opbygning af tabt tandsubstans. Plasten har dog også nogle begrænsninger, hvor et alternativt materiale bør vælges istedet. Alternative materialer kan være glasinfiltreret cement, guld, porcelæn og den gamle kending sølvamalgam.
​​

Rodbehandling

Hvis det viser sig, at tandens nerve har taget skade af den ene eller anden grund, er det nødvendigt at fjerne denne.​

​Fjernelse af tandens nerve kaldes en rodbehandling.

​Dette foregår i lokalbedøvelse, og behandlingen vil som oftest kræve flere besøg hos tandlægen.


En rodbehandling svækker tanden. Tanden udhules, tandsubstansen bliver udtørret og sprød, og der er derfor større risiko for at tanden flækker/knækker, end for en tand med intakt nerve.

Derfor er behandling med en krone i porcelæn eller guld den korrekte behandling for rodbehandlede tænder. Om en rodbehandling bliver vellykket afhænger af flere faktorer, og 1-2 års observationstid før kronebehandling er derfor anbefalet.

Kontakt os hvis du har spørgsmål vedrørende dine egne tænder.​​​

​Skriv til os

Udfyld formularen og du vil blive kontaktet

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Besøg os på Facebook, like siden og følg med når vi lægger opslag op!​

Firma

​Tandlægerne Veri Centret ApS

CVR: ​32567770

Adresse​

Frijsenborgvej 5, 8240 Risskov

Find rutevejledning her

Kontakt

Telefon: ​86 21 44 99​

E-mail: tandlaegerne.veri@mail.dk​